De glade dage med Fisker Thomas
Thomas & Venner
Fisker Thomas, Thomas Jensen, Thomas og venner. Thomas havde sunget i Skagen Viseklub igennem en årrække, han var kendt fordi han altid sang når de lå og fiskede i Nordsøen. Han sang ikke bare for sig selv, men tændte radioen og sang for alle der gad høre det, og det gjorde han sådan set i hele sit liv, lige til den afskedskoncert han gav i Ålbæk kort før sin død.
Jeg blev inviteret til at spille med ham, da Lars Brun og John Becker havde akkompagneret ham i viseklubben i 1975 tror jeg at det var. I 1976 hørte Niels Hausgård Thomas for første gang, da Lars og jeg spillede med Thomas på Skagen Visefestival, hvor vi blev fast inventar. I 1977 indspillede vi så Tro, Håb og Kærlighed med Thomas, hvor Niels var producer. Dette blev straten på en stor og flot karriere for Thomas, og Lars og jeg var heldige at være en del af det hele som faste spillemænd igennem mange år. Jeg stoppede i 1980 tror jeg at det var, og Lars fortsatte et stykke tid endnu, indtil andre musikere kom ind blandt andet Peter Sørensen fra Fynsk HarmoniForvirring, og folk fra Swåmpis venner.
det blev til ufatteligt mange koncerter over hele landet, og selvfølgelig lige efter at jeg var trådt tilbage, fik de jobs i både Spanien og på Færøerne, så det nåede jeg ikke at få med. Men Thomas gjorde. Han ville gerne se byerne han kom i, blandt andet husker jeg en gang i København hvor vi havde spilet på Cafe Øresund i Nyhavn. Her sov jeg på værelse med Thomas, og i guder, en morgenhoste den mand havde, så det vågner man så ved klokken tyve minutter i kvalme -mens Thomas står og ryger den ene Cecil efter den anden og stirrer ud af vinduet imod havnen, ( ja, vi boede på Hotel Centrum i Istedgade, så man kunne ikke se havnen, men han kunne sgu lugte i hvilken retning den lå). Endelig forlod han værelset, og jeg kunne sove videre. Da jeg stod op henad kl. 9 for at spise morgenmad sammen med Thomas, Ole Toghøj ( lydmand og manager), Lars Brun og Jens Memphis, var Thomas ikke kommet hjem, og vi blev lidt bekymrede. Han var jo ikke vant til at føjte rundt i storbyens gader, og vi tænkte på om han var blevet kapret af en af gadens piger, om han havde taget hyre på et skib som skulle på langfart, eller hvad dælen der kunne være kommet til ham. Så røg døren op, og Thomas kom storgrinende ind af døren i sin blankskyggede kasket og sin blå busseronne med de røde snørre. Hej drenge, sagde han mens han satte sig med en smøg i kæften og kasketten kækt på sned. Og så fortalte han sin historie fra denne morgen. han var gået ud på vejen, og havde spurgt en morgendame om vejen til Nyhavn, men hun havde på klingende Køvenhavnsk svaret "at det ved jeg sgu ikke en skid om stodder" og så var Thomas gået videre indtil han mødte den næste morgendame som kom cyklende. "Undskyld frue, De kunne vel ikke sige mig..."- og hun var jyde så hun forklarede ham vejen på rungende jysk, og Thomas fandt vej til Nyhavn hvor han havde fået sig en morgenbajer eller to og en Fernet Branca, så kører det jo igen. Da han skulle hjem til hotellet, prajede han en vogn, og som han sagde "Mig skal de sgu ikke tage røven på, så jeg bad ham køre direkte til hotellet PÅ KØVENHAVNSK!!"
Der var ingen der skulle tage røven på Thomas. Et herligt menneske som gav os musikere fantastiske oplevelser. Sjove, musikalske og rørende, de var der allesammen, men også store udfordringer når man f.eks. startede et nummer i G dur og endte i D dur, og der skete en lille stigning i hvert vers. Men hjertet, det var med hele vejen. Tak for alle sangene kære Thomas og æret være dit minde. Jeg er stolt af at have spillet med dig.
Lars Brun ,Thomas og mig selv 1978 på Skagen Festivalen. Vi lukkede og slukkede i mange år, og Thomas var med hele vejen.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE