Stand & Deliver- de gode gamle dage...
S&D

I 1987 havde jeg ( Jan Michael ) spillet sammen med Kim Geertsen i lidt over et år. Vi havde rejst land og rige rundt på grund af alle de jobs en tv udsendelse  den 19. november 1986 havde givet os. Det var jo dengang der kun var DR og intet TV2, så alle så DR kl. 20 den fredag aften. Vi blev rost til skyerne, og spillede efterfølgende på alle festivaler som var i gang dengang. Det var Skagen, Tønder og Midtfyn, og vi var der i flere år.
I 1987, havde Jan Michael købt Flemming Fiols gamle MSA pedalsteel, og havde under en månedlang lungehindebetændelse øvet og øvet så det sad fast. I april 1988 gæsteoptrådte Jan Michael med Mad Funko Band fra Nyborg på en lokal festival, og kort efter blev Stand & Deliver dannet af de to.
fra starten var det:
Steen Stonie Munk Jørgensen, Bas
Kenneth Aagaard Madsen, rtrommer
Kim Geertsen, guitar og vokal
Jan Michael, guitar, pedalsteel, 5 strenget banjo og vokal
I 1991 holdt Jan Michael en mindre barselsorlov ( pga. Julies fødsel) og i den tid kom Jens Bækkelund ind på keyboard, og man kaldte det lille band Little Grey Trailerband tror jeg at det var, men da Jan Michael var på banen igen, blev det hurtigt besluttet at Jens selvfølgelig skulle blive, for han tilførte bandet en ekstra dimension med sit glimrende spil og sit altid gode humør.
I 1995 indspillede vi Blow on chilly wind, som blev rost meget rundt om i Danmark, og et af numrene blev tilmed nomineret i Nashville af noget der hed Comstock Records som udvalgte countrymsuik fra hele verden, og vi var iblandt. Det gjorde os stolte som paver, men heldigvis kunne vi ikke få råd til at tage til nashville, og det blev da også Bellamy Brothers som vandt prisen, men vi var nummer to, og nummer tre var ingen ringere end
" Sweethearts of the rodeo", et meget stort navn i USA og resten af verden. Så det VAR stort.
Der var mange gode oplevelser, f.eks. husker jeg et job på en countryfestival på Als, hvor Kim kørte i sin GMC Hornet amerikanerdyt, andre kom på Harley Davidson, og jeg ankom med privatfly. Rent blær, men det var nødvendigt da jeg ellers ikke ville kunne nå derned da jeg på det tidspunkt arbejdede på Midtfyns Festivalen, men det var en bekendt som ejede flyet og var piloten, og han havde ikke natcertifikat, og vi måtte flyve hjem inden det blev mørkt, så ret krukket måtte vi sige nej til ekstranumre ud over de planlagte to, og vi måtte også skuffe Danmarks Radio med at vi ikke havde tid til interviews, for resten af bandet skulle jo altså nå den sidste færge.
Bandet blev opløst i 1997 og eksisterer ikke læn
gere!

Kæft vi var gode!

Stand & Deliver på Cafe Anthon i Nyborg hvor vi spillede et hav af jobs for en trofast fanskare så duggen drev ned af ruderne.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE