Historien om The Rolling Tunes
The good old days 1966-69

The story of The Rolling Tunes 1966-1969

 

 

I 1966-67 startede vi, dvs. Peter Lykke Henriksen, John Gert Pedersen, Kalle (Carl Christian) Mallin ( død 2011) og Jan Michael Rasmussen(mig) at spille sammen for sjov. Vi var alle store Beatlesfans, og jeg glemmer aldrig Johns værelse med skråvægge som var tapetseret totalt med billeder af idolerne. Vi var da omkring 9 år gamle og vi gik i klasse sammen på Kappelborgskolen.

Vi begyndte med at jeg skulle spille trommer, Peter og John guitar og Kalle tamburin og sang.

Peter og John havde fået lidt undervisning i guitar, vist hos fru Blume, og jeg havde jo slået tromme siden jeg kunne holde en stik i hånden, da min far selv var spillemand, og havde trommeslager med (Elis Thellefsen). Denne trommeslager gav lille Jan Michael lov at slå løs så snart lejligheden bød sig, allerede fra 3 års alderen, se foto under gamle billeder.

Og senere fik jeg så lov at låne disse røde Trixon trommer når The Rolling Tunes skulle spille ude, men normalt når vi skulle øve, brugte jeg Peters skraldespand og nogle grydelåg fra mor Doris køkkenskabe. Nu jeg tænker på det, er det egentligt underligt at vi aldrig blev omtalt som The Tunes, når man tænker på The Rolling Stones!! Nå, det er også lige meget nu jo. Fuck det som unge siger. Sådan talte man heller ikke dengang.

Peter og John havde hver sin spanske guitar, og Kalle en flot tamburin.

Vi syntes selv at det lød helt vildt fantastisk når vi stemte i med Åh Dagmar, og Det var pigerne udi Spanien som Peter og John jo havde lært. Så var det at Peters onkel (Poul Jensen musikhandler fra Frederikshavn) gav Peter en Teisco 10 forstærker og en Teisco guitar. Ole, Peters lillebror, fik et trommesæt (junior) og John fik også anskaffet en Teiscoguitar, og der var plads til en ledning mere i Peters forstærker. Så blev det til pigtråd, især når Peter og Ole var gode venner, for så måtte jeg låne Oles trommer.

Vi øvede og øvede og øvede til vi var tyndslidte i håndfladerne af tamburin, trommestikker og guitarhalse. En dag vi var samlet hos John, kom vi til at tænke på at vi ikke havde noget navn. ”The Diamonds” blev foreslået men forkastet, ”De rullende toner” udbrød en af os (husker ikke hvem) men det måtte jo hedde ”The Rolling Towns” på engelsk mente vi, så det hed vi indtil en fra en højere klasse fortalte os at det faktisk hed Tunes, og så måtte vi ændre navnet.

Vi havde jo ikke engelsk i skolen før fra 4 klasse, så vi måtte gætte os til alt. Når vi skulle skrive tekster af efter spolebåndoptageren (hvem husker ikke det, i dag går man jo bare på nettet), skrev vi simpelthen lydskrift. Og disse tekster sang vi så efter. Jeg husker i flæng Malaika, shis a våvåv Malaika, osv.

I mellemtiden var der kommet endnu et nyt orkester i Skagen, nemlig Camp Flower, med en der hed Bjarne, og Willy blikkenslager og så Poul Steen som var sanger. Jeg tror at der var en mand mere, men er ikke sikker. De lovede os at vi måtte spille opvarmning og pause for dem når de skulle på vejen, men det varede laang tid.

Vi fik nogle små arrangementer som vore kammerater skaffede os. Til private fester, hvis nogen var alene hjemme, eller var barnepige, så kontaktede man os, og så kom vi. Jeg husker at en af de allerførste jobs var hos Hanne Bruun Møller, klassens smukkeste tøs, som holdt fest, og hun boede lige overfor Peter på Sct. Laurentiivej, så det var bare over gaden med gearet og så 1-2-3 spil.

En af de første jobs hvor vi spillede for folk vi ikke kendte på forhånd, var murer Muhligs datter (Åse) skulle holde fest et sted på Danevej hvor hun var barnepige. Vi skulle bare være der klokken 8 (20) og den dag havde vi ikke lovning på at Peters mor ville flytte os med sin bil hvilket hun af og til gjorde, men vi klarede os med min fars apotekerbudcykel og kørte såvel Elis Thellefsens trommesæt som forstærkere og guitarer på den. Vi har også flyttet grej i en lånt barnevogn, så frem det kom vi. Vi spillede både egne numre som vi havde lavet på gebrokkent engelsk ( vi havde stadig ikke engelsk i skolen) her huskes jo Love you girls from me to you- u-u-u-u- starer i E, Gis, A, H og så fremdeles.

Dejlig sang, jeg tror såmænd at den kunne blive et hit i dag, hvis den blev peppet lidt op og sunget af Shanai Twain.

Beat step, et instrumentalnummer – Ddursakkord starter helt op ved halsen, ingen faste regler, og bevæger sig taktvis op af halsen, til den lander hvor den skal, og så til A7 i 6 anslag, og så ellers rundt i manegen. Lige en melodi for sådan en som Mark Knopfler.

Og så kom de første skrigende fans…pigerne var vilde med os og vi kunne ikke gå i fred…Arh, der var da et par stykker i hvert fald. Jeg husker familien på Corasvej 36 2 sal, som vist hed Sørensen, de havde to døtre, den ene hed Søster (! Det gjorde hun sgu) og den anden hed Aase (ditto) Peter blev kæreste med Søster og jeg fik Aase som var to år ældre end jeg…og et hoved højere, så når vi skulle kysse farvel, stod hun på et trin ovenover mig så jeg kunne nå. Pinligt. Kalle var vist blevet kæreste med Myrna, og John med Pia ( som var rigtig flink til at lege S eller K og kysseleg.. Uanset hvor vi befandt os. Hun var meget fremme i skoen dengang.

Så begyndte vi at spille til fester i logerne i Skagen og Ålbæk og i Ålbæk blev vi pauseorkester for Camp Flower som de havde lovet os. Kalle havde fået en rigtig mikrofon og det lød skidegodt. Vi var med dem i Ålbæk en 3-4 gange, og vi tog som regel bussen hjem. Jeg husker en aften hvor vi havde spillet i en pause, og en voksen mand kom hen til os da vi sad og drak sodavand, og sagde at han synes at vi var meget bedre end Camp Flower. Han sagde blandt andet at de jo ikke kunne synge rent og at de ikke holdt takten og at de spillede alt for højt. Da blev vi sgu stolte. Næste pause, blev vi så ivrige at jeg kunne have dræbt en mand. Jeg skulle afslutte en rigtig trommesolo med et ordentligt slag på det store bækken, men mine fingre var blevet våde af sved, så trommestikken røg ud af hånden på mig, og jeg husker stadig hvordan det så ud da den som en pil fløj hele vejen igennem de dansende på gulvet og ramte og sad fast i døren ud til køkkenet. Tænk hvis den havde ramt en i øjet…

Jeg husker også tydeligt en aften hvor det sneede helt vildt da vi skulle med bussen, og der var det at Myrna og jeg blev lidt kærester. Jo, vi var flinke til at dele i det band. Men det holdt nu heller ikke så længe, cirka 3-4 dage tror jeg.

          

Så kom vi til 1968 (ja vi var med dengang!!). Peters mor blev medlem af det udvalg under SUG hvor hun skulle skaffe noget musik til Ungdomsfestivalen oppe i skoven. Selvfølgelig valgte hun os, og Peter boede jo lige i kanten af skoven, så det var nemt. Første gang vi var med husker jeg endnu. Vi fik alle bowlerhatte på, og vi mødte Rene som var blevet medlem af Camp Flower fordi Poul Steen vist var gået ud. Han var alle tiders skægge fyr, og vi var vilde med ham. Nu var vi jo begyndt at spille hård beatmusik (? Står der i mine notater!)og spillede mange steder. En dag kom Peter og fortalte at vi havde fået lov til at spille på Hotel Sell, og vi skulle have 1 gang røde pølser og 2 sodavand hver i hyre..OK. Vi var ellevilde og glædede os. Vores normale hyre lå ellers på omkring 10-15 kroner (det fik vi vist et par gange) men det at spille på det store hotel var jo helt vildt specielt.

I 1968 fik vi vores allerførste ( og i øvrigt eneste! ) bassist med. Det var Per Rasmussen, som jo senere spillede med Jan Michael i andre sammenhæng med Martin Lykke, og så blev hentet af selveste Kim Larsen hvor han spillede i flere år i Bellami. Det er blandt andet ham der spiller guitaren på Så vender vi kajakken. En fremragende guitarist i dag i øvrigt, men jeg ved ikke hvad han spiller i nu.

Han havde en elbas som lignede Paul McCartneys dog var den lidt større. Han spillede en fin bas, og det må have pyntet på helhedsindtrykket. Så kom Ungdomsfestivalen i 1969. Vi havde spillet første sæt på blokvogn som stod i skoven, og for at komme ned fra scenen, måtte man skræve over den trappe som egentligt var beregnet til at montere så man kunne komme op og ned der, for at skræve ud på den køkkenstige som stod 60 cm fra kanten. Som trommeslager er man altid sidste mand ude, og de andre var kommet ned, men da jeg satte benet på det øverste trin, gik den dreng som ellers havde siddet på det nederste trin og spist is, pludselig. Og stigen væltede og jeg fik foden ind mellem to trin så min fod drejede helt rundt. Av.

Jeg kaldte på hjælp, og en dame lagde mig ned på græsset midt i skoven, og tusinde mennesker samledes omkring mig mens jeg lå og lavede sjov. Min søster havde fået et chok, og løb forvildet op imod min mormor som boede på Hans Baghsvej, men mødte min far og hans makker som var på vej ud for at spille til et sølvbryllup. Min far nåede lige at komme op i skoven, da ambulancen ankom og jeg lavede svømmebevægelser på vej ind på båren. Meget morsomt!

Indeni var jeg knust. Jeg kunne ikke spille mere, og de andre måtte i al hast få fat i Heine Norsk som også spillede trommer, så han kunne erstatte mig resten af jobbet. Da jeg havde fået gipsen af, skulle vi øve igen. Nu havde vi fået øvelokale ovenpå der, hvor Fiskerestauranten nu ligger. Imellem garn, fiskekasser og gammelt olietøj stillede vi op. Men jeg kunne ikke bruge højre fod på stortrommen uden at få krampe. Her stoppede min karriere som trommeslager brat.

Så blev Heine fast mand i stedet, og Henrik Bayer ( død 2012),var nu kommet med på elguitar, han kunne spille rock så der kom endnu mere knald på.

Herfra koncentrerede jeg mig om guitaren som jeg havde lært lidt af fra John og Peter, og det gik da også helt godt kan jeg se i dag.

Få måneder efter, blev The Rolling Tunes opløst og har aldrig spillet siden.

Det kunne være sjovt at indøve et lille sæt ud fra den repertoireliste som kommer her. Den er nedskrevet direkte fra den originale tilbage i 1970 hvor jeg begyndte at nedskrive dette.

Repertoireliste fra bandet:

 

  1. Love you girls (The Rolling Tunes ) den kan jeg huske
  2. Hep hep (The Rolling Tunes )
  3. Beat step(The Rolling Tunes )  den kan jeg huske
  4. Rock hit(The Rolling Tunes )
  5. Stop(The Lollipops)
  6. Sjalalali (Small Faces)
  7. Susie Moore (The Lollipops)
  8. Boys(The Rolling Tunes )
  9. Malaika (Bjørn Ulvæus)
  10. You hey(The Rolling Tunes )
  11. Sonday you now (The Rolling Tunes ) –(det skulle nok være Sunday you know)
  12. Instrumental(The Rolling Tunes )
  13. I say hello (The Beatles)
  14. I will stay by your side (The Lollipops)
  15. Instrumental(The Rolling Tunes )
  16. To love somebody (Bee Gees)
  17. Obladi-obladada (The Beatles)
  18. We´ve got to get a message to you (The Bee Gees)
  19. Instrumental(The Rolling Tunes )
  20. My little lady (Tom Jones)
  21. Hey Jude (The Beatles)

 

Helt ærligt 10 sange ud af 21 havde vi selv lavet- vi var 12 år da vi sluttede!! Vi fik engelsk i skolen i 4 klasse, det var i 1967 !!!!
Nu er det lykkedes at få kontakt med alle medlemmer i bandet, og vi skal forhåbentligt mødes i løbet af sommeren et eller andet sted, og snakke gamle dage. Det bliver sjovt! Den eneste vi mangler er Per Henrik Rasmussen, jeg vil opspore ham og se om han vil med ind i snakken.


Desværre er både Peter og Kalle ikke længere iblandt os. (2016).

Jeg er sikker på, at Peter giver den gas på de himmelske Hammondorgler, og måske rasler Kalle med tamburinen i samme orkester. Æret være deres minde. Vi havde det dæleme sjovt.

 

 

fra den store koncert i Skoven hvor jeg allerede her var lagt i seng på sygehuset lige ved siden af, så det er Heine der spiller trommerne
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE