Songs From Julie, og Jan Michael
Julie & Jan Michael
 Jan Michael kan spille solo, gode gamle sange fra folkemusiktiden hvor han spillede med Gud og hver mand (sidstnævnte på mandolin!).

Jan Michael tager nu også ud og spiller alene til fester. Han vil spille dæmpet under spisningen, og give den gas til dansen. Og selvfølgelig spiller han hvis nogen kommer med en sang  og synger for af karsken bælg.

Han var med Fisker Thomas fra begyndelsen og mange år frem, har spillet med et utal af verdensberømte musikere som Alex Campbell, McCalmans, De Gyldne Løver, Ralph McTell, og mange andre. Hele hans historie kan du se på www.janmichael.dk . Desværre- blev han gjort opmærksom på af en gamle spillekammerat, har han glemt væsentlige detaljer fra sin ungdom, bands som Raefog (æ hemmelbetæjt øwerkåst raefog som vi sagde) et dejligt ensemble med Lars Brun, Martin Lykke, Michael Münster (tandlægens knægt), John Becker og Jan Michael som kunne det der med flerstemmigt sang i topklasse som de også kunne i Autumn Rain hvor John var erstattet af salig Chris Petersen- vores rødhårede falsetsanger. Der var også en lang periode hvor Jan Michael dannede trio med John Becker og Hans Meldgaard- i en fantasy crazy trio som lavede en masse sjov. De optrådte ofte på Skagens Festivalen- og ALTID på den store scene- så lidt godt MÅ der jo have været i det. Billederne fra dengang skal nok finde vej ind på siden senere. 
I næsten 10 år spillede han sammen med Martin Lykke, og sammen dannede de to senere Martin Lykke Band som stadig spiller- dog med Martin som eneste originale medlem (det er jo ligesom en selvfølge når hans navn er med i bandets navn ikke?)
Jan Michael har også dannet fast makkerskab med Lars Brun i længere tid i perioden hvor de begge spillede med Fisker Thomas.
Jan Michael kan spille de fine ballader, såvel som en swingende ragtime på sin dejlige gamle Gibson, og han spiller pedalsteel og 5 strenget banjo så det hele er ved at vælte. Han savner den rendyrkede country som Stand & Deliver stod for (med Kim Geertsen som han jo spillede med i en -dog kort- menneskealder). I den periode spillede vi også lidt sammen med Mr. President (Remi Erik Bergen) som jo er gift med en gæv skagbo pige (Britta), og Jan Michael har haft fornøjelsen af at spille med ham ved andre lejligheder, blandt andet i et direkte TVshow fra dengang der var noget ved at være i TV- DR kl 20 hvor alle jo så på. Det var den udsendelse hvor den første lottoudtrækning fandt sted. Andre medvirkende som vi gik sammen med i de 4 dage vi prøvede og prøvede, var Sidsel Kirkeby, The Jacksons (den eneste der ikke var med var vist Michael, og forældrene var der også) og de brødre var simpelthen så flinke fyre. Hele showet blev styret af Jørgen De Mylius og det var Henrik Krogsgårds orkester som vi spillede sammen med. Fed oplevelse, og så spillede jeg endda forkert i introen på pedalsteelen, PINLIGT!!
Har desværre ikke set så meget til Presidenten først i 90érne.

Julie spiller en flot og sikker guitar, et fantastisk godt klaver, og synger som en drøm. Hun er vild med americana og countrystilen, men kan også lave sin egen version af kendte nutidige pophits.  Når hun synger Gretchen Wilson, Wil Maring, Bonnie Raitt, Alison Krauss eller Emmylou Harris.
. Hun bliver bedre og bedre. Og nu vil hun sgu også begynde at spille lidt 5 strenget banjo og lidt mandolin!!- og er vildt interesseret i at lære at spille steelguitar, så jeg må jo nok lade hende prøve...

Rebound var vores lille ny. Et band som bestod af Jens Bækkelund, dennes søn Bo Bækkelund, Kenneth Aagaard Madsen, Jan Michael og dennes datter Julie Bendt. 
Vi spillede den gode country, americana og rock som vi fandt frem. Blandt andet The Eagels, Gretchen Wilson, Mary Gauthier, Ryan Adams og den stil. Her blev også Julie og mine numre afprøvet, noget godt andet skidt, og derfor har vi nu valgt at satse på duoen, også da Rebound kun mødtes sjældent, og startede lidt forfra hver gang. 
Bandet lukket ned i november 2012-
Rebound i øveren
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE